Nyheder

Published on marts 8th, 2021 | by Mie Jakobsen

0

Affaldsindsamling søndag den 18. april 2021

Kom og vær med til at rydde op i naturen i og omkring Sjørslev og Demstrup søndag den 18. april kl. 10.00. Vi mødes på p-pladsen bag Egnscentret, hvor ruter og sække udleveres.

Man kan selv vælge sin rute efter først til mølle princippet, og efter en dejlig travetur er der en lille forfriskning.

Hvis man ikke kan denne dag, så er man velkommen til at samle affald i forvejen og stille sækken under halvtaget bag Egnscentret ved P-pladsen dagen før, mærket med hvor der er samlet, og gerne optalt efter nedenstående opskrift.

Der ligger nogle sække i et af rummene i indgangen til motionsrummet i egnscentret som man er velkommen til at bruge.

I år er der særlig focus på nedenstående, som derfor gerne må være sorteret (som affaldet derhjemme, så vi bare kan aflevere det på genbrugsstationen) og optalt (ca. antal).

  • Antal kg affald
  • Antal dåser med og uden pant
  • Antal stykker take away (engangsbestik, plasttallerkener, papkrus og burgerbakker)
  • Antal mundbind
  • Antal cigaretskodder (indeholder plast og gælder som plastik)

Medbring selv handsker og refleksveste.

Vi forventer at være færdige ca. kl. 12.30. Tommy Morratz kan kontaktes ang. Evt. spørgsmål på tlf. 23654511. Meld meget gerne tilbage hvis du/I kan tage en rute, så vi ved ca. hvor mange der kommer.

Med venlig hilsen

Sjørslev-Demstrup Lokalråd


About the Author



Comments are closed.

Til toppen ↑