Aunsbjerg


Historien
Aunsbjerg, der er en gammel hovedgård, ligger ca. midt imellem Viborg og Silkeborg på kanten af den gamle hedegrænse.
Aunsbjerg menes at stamme helt tilbage til omkring år 1200, men nævnes første gang i 1340 i Randers bytingsberetninger, hvor ejeren Erik Christophersen Løvenbalk nævnes.

Aunsbjerg er op igennem middelalderen blevet kendt, ikke på grund af sin størrelse eller arkitektur, men nærmere på grund af at være en hovedgård med alt godset samlet omkring garden, på grund af de fornemme og betydende slægter, der bar ejet garden og ikke mindst på grund af Steen Steensen Blichers noveller. Slægten Løvenbalk ejer Aunsbjerg fra omkring 1335 og frem til 1512, hvorefter den bliver ejet af Niels Clementsen og Predbjørn Podebusk. En kort periode tilhører 2/3 af Aunsbjerg Kronen indtil 1536, hvor rigsmarsk Mogens Gøye bliver eneejer. I 1544 overtager sønnen Christoffer Gøye og ved hans død i 1584 og hans hustrus død i 1595 overgår Aunsbjerg til Peder Marsvin, der er en søsterdatter søn til Chr. Gøye. Peder Marsvin og Mette Brahes søn Jørgen Marsvin, sælger garden til Rigsmarsk Anders Bille i 1655. Herefter Erik Bille 1656, Niels Krabbe 1659, Christoffer Ulfeld 1669, Otto Rantzau 1670, Otto Rantzau 1719 og 1732 Steen Jørgensen, der samme år sælger Marsvinslund fra. Hans søn, Steen de Steensen, overtager Aunsbjerg i 1752. I hans lange ejerperiode sker der en del ombygning og nybyggeri og Sjørslev kirke bliver ligeledes ombygget. Da Steen de Steensen og hans hustru Mette Elisabeth Schinkel var barnløse, tog de Steen de Steensen søsterdatter, Christine Marie Steensdatter Curtz, til sig og opdrog hende på Aunsbjerg. Hendes søn, Steen Steensen Blicher, kom derfor også til at opholde sig en del af sin barndom på Aunsbjerg, og dette inspirerede ham senere til at skrive om Aunsbjerg i hans noveller. Steen de Steensen sælger garden i 1793 til Hans Ammitzbø11, der igen sælger den i 1798. I arene fra 1798 til 1853 skifter Aunsbjerg ejer 10 gange. Hermed er tiden som gods slut. Af de ca. 400 tdr. hartkorn, der hørte til garden i Steen de Steensens tid, er der kun ca. 75 tdr. hartkorn tilbage i 1853, da Peter Christopher de Neergaard køber garden. I P. C. og Ida de Neergaards tid bliver de vandlidende jorde drænet, avlsbygninger renoveret og i 1897-98 bliver hovedbygningen og parken gennemgribende renoveret. P. C de Neergaard dør i 1870 og Ida de Neergaard i 1907. To af sønnerne, Harald og Peter Johansen de Neergaard, overtog garden i fælleseje indtil 1916, hvor P. J. de Neergaard køber sin bror ud. Han sidder som eneejer frem til sin død 1940, hvorefter den yngste datter Bodil de Neergaard Preetzmann og hendes mand Johannes Preetzmann overtager garden. De har forinden forestået driften af garden siden 1922 og driver den frem til 1961, hvor landbruget bliver bortforpagtet. Sønnesønnen Holger Preetzmann overtager herefter Aunsbjerg ved et generationsskifte i 1990.

Bygningerne
Hovedbygningen, der er den ældste bygning på Aunsbjerg, blev bygget 1538 af Mogens Gøye. Oprindelig i tre stokværk (etager) med 2 tårne på, men 2 af disse stokværk er nedtaget for mange år siden, formodentlig omkring 1803 under H. J. Lindahls ejerskab. I 1656 blev hovedbygningen udvidet med sidefløje, men disse blev nedtaget i 1871, da de var af ringe stand. I 1897 blev hovedbygningen renoveret, da den også var stærkt forfalden efter de mange skiftende ejere, og de 2 store kviste, der oprindeligt var på huset, blev genopført. Samtidig skete der en del indvendige udsmykninger og Peder Marsvin og Mette Brahes sandstenkamin blev genopsat. Parken blev i samme periode omlagt til engelsk stil og et lille lysthus blev opført i den nordlige del af parken. I 1918 blev den nye fløj mod nord bygget.
De gamle avlsbygninger, hestestald, kostald, svinestald, tærskelade m.m. fra Steen de Steensens tid blev renoveret i perioden 1860 – 1870, og der blev bygget et mejeri med tilhørende forpagterbolig. I 1911 nedbrændte næsten samtlige avlsbygninger, på nær svinestalden og forpagterboligen, og ny bygninger opførtes, samtidig med at man flyttede placering af disse bygninger og inddrog noget af gårdspladsen til hovedindkørsel. Disse bygninger fik dog ikke lov at stå mange år, da de nedbrændte i 1921. Der genopførtes de bygninger, der findes i dag. I 1925 nedbrændte den gamle forpagterbolig og den nuværende inspektørbolig opførtes.
Portbygningen blev opført i 1867 i forbindelse med udbygningen af den daværende tærskelade og fungerede som vognport. Den blev dog kraftigt skadet i forbindelse med branden i 1911 og blev fø1gende ombygget. I dag huser den gamle malmklokke (støbt 1548) fra Christoffers Gøyes tid og et ur af nyere dato (1911). Malmklokken, der formodentlig har været forbillede for kirkeklokken i Sjørslev Kirke (1616), bærer inskriptionen: “Hjælp os Gud. Altid er Gud med os, hvo kan da være imod os”.
Gennem de sidste 15 år er en del af disse gamle bygninger blevet renoveret og ombygget, nogle er blevet revet ned og nye genopført. De tilhørende medarbejderboliger er blevet gennemgribende renoveret og fungerer som udlejeboliger.

Driften
Igennem mange hundrede år var driften baseret på et stort husdyrhold og en stor del af markerne henlå som græsningsarealer og brak, især pga. at arealerne var vandlidende. Arbejdskraften var dels fastansatte, men den overvejende arbejdskraft kom fra hoveribønder. Da Stavnsbåndet blev ophævet i 1788 mistede mange godser denne gratis arbejdskraft, da bønderne dels fik mulighed for at blive selvstændige og dels kunne forlade hjemstavnen. I perioden op til år 1900 var udbytterne små, men herefter skete der en fremgang pga. bedre redskaber og anvendelsen af kunstgødning. I 1925 kunne man således avle 12 tdr. pr. tønde land. På dette tidspunkt var markerne opdelt i arealer af ca. 50 tdr. land, og sædskifte med hvede, blandsæd, roer, byg, havre, græs, havre og brak blev anvendt.
Den animalske produktion blev dels anvendt til eget forbrug og dels til salg. Mælken blev, efter at gardens eget mejeri blev nedlagt, leveret til Demstrup Andelsmejeri. Skoven bestod på dette tidspunkt overvejende af bøgeskov, men man var så småt begyndt at konvertere til nåletræ, da der var en efterspørgsel på tømmer til byggeri. Frem til 2. Verdenskrig var der en fast arbejdsstyrke på ca. 30 mand med ekstra hjælp i høsten.
Efter 1945 begyndte det at gå stærkt med mekaniseringen og arbejdsstyrken blev kraftigt reduceret. I 1962 blev markbruget forpagtet af J. Aagaard og den store malkebesætning blev solgt. Der blev dog stadig produceret grise, men garden blev overvejende drevet som ren planteavl. I 1976 overtog L. og C. W. Friis forpagtningen, og da miljølovgivningen blev skærpet, var det slut med husdyrhold. Der var dog stadig en lille besætning af kødkvæg for at udnytte de tilknyttede engarealer. I 1990 overtog H. Preetzmann Aunsbjerg.
I dag hører der 425 ha. til Aunsbjerg, heraf 250 ha. ager, 21 ha. eng, 145 ha. skov og 9 ha. park og gårdsplads. Driften er i dag planteavl og skovbrug. Med forpagtninger og pasningsaftaler drives i alt 510 ha. planteavl og der beskæftiges 2 medarbejdere året rundt.


Comments are closed.

Til toppen ↑
  • Seneste nyheder

  • Firmaer

    venstre-valgplakat.